Hvordan foregår terapi?

Hvordan foregår terapi og terapeutisk behandling?

Når jeg møder børn, unge og forældre første gang til en snak om, hvorvidt terapi kan hjælpe dem, indleder jeg altid med en forsamtale. En forsamtale går ud på, at jeg skal spore mig ind på barnet/den unge og de problemstillinger vi skal arbejde med og barnet/den unge skal have lejlighed til at se mig an.  Til forsamtalen har vi altid en eller begge forældre med. Ofte er mor og far bekymrede og har brug for et par professionelle øjne udefra, som kan vurdere om der er grund til bekymring. Måske er der er tale om forbigående ængstelighed, generthed eller forsigtighed, eller måske er der tale om ”noget” som kan behandles med terapi.

Bare rolig, det er helt normalt

Nogen gange ender jeg med at berolige forældrene med, at det er helt normalt at være stresset, nervøs, bange, ængstelig, genert eller tilbageholdende, og at det vil blive bedre af sig selv.

De fleste der kommer til mig, har dog haft det svært gennem længere tid, og har måske taget tilløb længe, før de kontaktede mig. Der er derfor som regel grund til at lave et forløb med et antal samtaler.  I andre tilfælde, kommer forældre og barn meget tidligt med bekymringerne, og der kan det alligevel nogen gange være fornuftigt at arbejde med det, der udfordrer, for at det ikke skal udvikle sig til et større problem.

Det hænder også, at vi sammen konkluderer, at det barnet viser symptomer på, i virkeligheden handler om uhensigtsmæssige mønstre derhjemme.  Af mange forskellige årsager kan man som familie komme ind i en skæv rutine, hvor gode, anerkendende måder at være sammen på afløses af skænderier, skæld ud og dårlige vaner. I så fald er det forældrenes ansvar at ændre på det og så er det her vi sætter ind med forældresamtaler og sparring.

Samtaleforløb

Efter den indledende samtale beslutter vi, om det er en god idé at begynde et samtaleforløb. Her er det vigtigt, at familien snakker om, om barnet/den unge har lyst til at snakke med mig om det. Da fortroligheden og relationen mellem barnet/den unge og mig er afgørende for at behandlingen lykkes, er det vigtigt tidligt at finde ud af om jeg er den rette til at hjælpe.

Desuden skal jeg beslutte hvilken form for behandling, jeg vurderer er bedst egnet i det pågældende tilfælde. Afhængig af den aktuelle problematik kan jeg vælge at arbejde med kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi eller med hypnoterapi / hypnose. 

Herefter følger et samtaleforløb, hvor jeg enten taler alene med barnet/den unge eller med mor og far som deltagere i samtalen eller i noget af samtalen. Når der er tale om børn under 12 år er forældrene stort set altid med i hele samtalen. Nogen gange er de med noget af tiden, andre gange hele tiden. Jo ældre børnene er, jo oftere har jeg samtaler kun med barnet/den unge.