Om Tine Basse Fisker
Ph.D. pæd psyk.
Psykoterapeut
Jeg tilbyder:
Formidling: Jeg afholder kurser, workshops og oplæg med fokus på børn og unge i vanskeligheder. Der er altid tale om formidling af forskning til praksis. Emnerne breder sig ud over feltet omkring det professionelle arbejde med inkluderende og fællesskabende praksis i dagtilbud og skoler. Se eksempler på overskrifter her.
Supervision- og sparringsforløb: Viden omsættes ikke bare til praksisudvikling af sig selv, men kræver vedholdende afprøvninger og justering af praksis. Derfor tilbyder jeg supervisions- og sparringsforløb, rettet mod PPR psykologer, lærere og pædagogiske konsulenter. Her hjælper jeg dygtige professionelle med at fastholde engagement og nysgerrighed på egen praksisudvikling i en travl hverdag.
Praksisudvikling og strategi: I forbindelse med større projekter omkring praksisudvikling deltager jeg som sparringspartner i processen. Der er altid strategiske overvejelser og faglige refleksioner, som har brug for understøttelse og indspark udefra. Alle projekter er naturligvis forskellige. Jeg tilbyder indspark i den form, det omfang og med det indhold, som er relevant i den pågældende sammenhæng.
Terapi: Problemer kan vokse sig større med tiden. Er dit barn ramt af mistrivsel og måske undgår at komme i skole, kan hurtig hjælp være afgørende. Jeg tilbyder kognitiv og metakognitiv terapi samt hypnose / hypnoterapi til afhjælp af dit barns mistrivsel. Læs mere her.
Mit arbejdsliv:
Mit arbejdsliv forløber i flere spor, som fletter ind i, og giver mening i forhold til hinanden:
Kurser, oplæg, workshops, sparringsforløb for dagtilbud, skoler, PPR og kommunale forvaltninger. Desuden tilbyder jeg hjælp til udvikling af større kompetenceforløb.
Terapeutisk arbejde med børn, unge og deres forældre, når der er “noget der driller”. Mange børn og unge er i perioder af deres liv plaget af mistrivsel og modløshed. Både de og deres forældre kan derfor have brug for hjælp. Den hjælp tilbyder jeg i min praksis i Roskilde. Her arbejder med med af kognitiv eller metakognitiv terapi samt hypnose / hypnoterapi. Nogen gange er der også brug for forældrerådgivning eller samarbejde med skolen.
Vidensarbejde: med jævne mellemrum deltager jeg i ekspert grupper for Børne- og undervisningsministeriet. Dette er altid i forbindelse med udviklingen af støtten til skole- og dagtilbudsområdet. Senest sidder jeg med i ekspertgruppen i enheden VIBUS. Her arbejdes der for at udvikle bedre støtte for børn og unge med særlige behov.
Forfatterarbejdet fylder også en del i mit arbejdsliv. Jeg skriver bøger, artikler og bidrager til antologier på fagfeltet. Se min publikationsliste her.
Redaktionelt arbejde: Som redaktionsmedlem i PPT, Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift er jeg med til at beslutte temaer, invitere forfattere samt faggællebedømme indsendte artikler.
Netværk: i forskernetværket No!se diskuterer og udvikler vi i fællesskab indenfor det pædagogisk psykologiske felt og indenfor skoleforskningen. Her samarbejder jeg blandt andre med: Gro Emmertsen Lund, Helle Rabøl Hansen, Louise Klinge, Maria Akselvoll, Micki Sunesen og mange flere.
Om Tine Basse Fisker:
Jeg er ph.d. i pædagogisk psykologi med fokus på inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skoler og arbejdet med børn med særlige behov.
Desuden er jeg psykoterapeut, MPF, med speciale i arbejdet med børn, unge og deres forældre.
I mit arbejde er det børnene det drejer sig om – både når jeg formidler til professionelle, til forældre og til børnene selv.
Jeg er dybt engageret i at formidle kompliceret forskning til praksis på en måde, som giver mening for den enkelte skole eller dagtilbud, eller for den kommune, som har planlagt større kompetenceprojekter.
Siden 2010 har jeg drevet Bassefisker.dk. Her har jeg haft fornøjelsen af samarbejde og faglig udvikling med forskellige dygtige forskere og praktikere indenfor det pædagogiske felt.
Fra 2015 har det terapeutiske arbejde i min samtalepraksis i Roskilde fyldt en del af mit arbejdsliv. Her møder jeg børn, unge og forældre og hjælper dem i forhold til “det, der driller”. I disse år møder jeg særligt mange børn, som har svært ved at komme i skole. Skolefravær, skolevægring og skoleundgåelse er nogle af de vanskeligheder jeg stadigt oftere møder i min praksis.