Kurser, oplæg & sparring
Alle oplæg, kurser og sparring udvikles i samarbejde med den enkelte skole eller dagtilbud og tager udgangspunkt i den konkrete, lokale prakis
Kurser, oplæg, workshops….
Uanset form, tidsramme og indhold, så er det afgørende for mig, at de timer vi bruger fælles, skal ramme netop jeres praksis. Det er dine behov, din konkrete praksis og den konkrete situation, jeg tager udgangspunkt i, når jeg planlægger foredrag, kurser eller workshops.
Det vigtigt for mig at være i dialog med deltagerne under vejs, både ved oplæg og sparring. Det skal være deres dag. Derfor skal det jeg bringer på banen give mening og kunne forankres i det daglige arbejde.
Det kan være vanskeligt, udviklende og provokerende for nogle deltagere. Samtidig er det forhåbentligt givtigt og meningsfuldt at få lejlighed for at diskutere med kollegaer og derigennem at få udfordret sin faglighed og sit børneperspektiv.
Sparring og supervision
Viden skal forankres i praksis for at give mening. Det gøres bedst i et tæt samarbejde omkring den konkrete praksisudvikling. Derfor tilbyder jeg sparringsforløb, supervision, observation og feedback til jeres insitution eller skole. Ofte giver det meget bedre forankring af viden, når oplæg og sparring følger hinanden.
Sparringsforløb ligger derfor ofte i forlængelse af et oplæg eller en workshop. Her får deltagerne mulighed for at reflektere over praksisudvikling, diskutere forhindringer, arbejde med særlige udfordringer – og naturligvis at dele sine succeser. Sparringsforløb, observation og feedback er således med til at fastholde forandringer og udvikling i den pågældende praksis.
Emner
Inkluderende læringsfællesskaber:
Magnetiske skoler og deltagelsesmuligheder
Sprogets betydning: sprog OM børn
Børneperspektiv: at se MED børn
Fællesskabende didaktik
Indretning – få rummet til at hjælpe med det inkluderende arbejde
Pædagogiske betingelser for det inkluderende arbejde
PPRs rolle i det inkluderende arbejde
Børn i vanskeligheder:
Børn med særlige behov: Diagnoser eller ej?
Angst eller særlig sensitiv?
Børn i mistrivsel
Fra viden om diagnoser til pædagogik i praksis