Mit barn mistrives

Mange unge, især de ældste piger, er i mistrivsel i dag. Der er faglige diskussioner om antal unge i mistrivsel, graden af mistrivsel og hvordan vi skal forstå den mistrivsel, de unge selv fortæller om. Der er imidlertid ingen tvivl om, at de unge, som jeg bliver opsøgt af, ofte har det rigtig skidt. Meget ofte har de ikke rigtig talt med nogen om det, og har svært ved at formulere, hvad er er galt. Nogen er ligefrem så hårdt ramt af meningsløshed, at det er svært at leve livet. Det er svært at engagere sig socialt og man trækker sig fra fysisk samvær. Nogen begynder måske at skade sig selv på forskellige måder eller får selvmordstanker, når mistrivslen har stået på længe.

Mor og far ved jo godt, at der er noget galt, men heller ikke de kan finde ud af hvad det er. De oplever måske at deres barn begynder at isolere sig, virker trist, uenergisk, opgivende. Som regel er han eller hun mere og mere opslugt af sin telefon og ligger meget i sengen med lukket dør til resten af familien. Nogen gange kan der opstå en del konflikter i familien, fordi det er svært både for barn/den unge og for forældrene at forstå, hvad det er der foregår. 

Er mistrivsel en diagnose?

At være i mistrivsel er naturligvis ikke en diagnose. Det er en måde at beskrive, at et barn eller ungt menneske selv oplever, at livet er så svært, at tristheden fylder mere og mere og livsglæden omvendt fylder mindre og mindre. Mistrivslen vise sig som angst, stress eller depression  – eller tilstande, som ligger tæt herpå.

Hvis mistrivslen har stået på gennem længere tid, kan det være nødvendigt at få hjælp til at finde vej tilbage til det meningsfulde og glæden ved livet og