Spring til indhold

Bassefisker

børn med angst

Sparring og supervision Tine Basse Fisker
Angst

Har mit barn angst?

Hvad er angst?

”Tror du, mit barn har angst?” Mange forældre henvender sig med netop dét spørgsmål: .  Mange børn er generte, tilbageholdende, forsigtige og bekymrede. Men hvornår er det almindelig forsigtighed og generthed og hvornår er det angst?  Det er naturligvis altid noget der skal vurderes hos det enkelte barn, men en tommelfingerregel er, at hvis barnet – eller den unge, er hæmmet i at leve sit liv, så er der grund til at undersøge det nærmere og få hjælp.

 Symptomer på angst

De symptomer på angst, som børn og unge ofte oplever er fysiske. Meget tit har barnet ondt i maven. Måske også kvalme og som regel kommer det særligt, når der skal ske noget nyt og lidt spændende. Det kan være at skulle på lejrtur eller i Tivoli med klassen – eller måske bare det at skulle i skole. Nogen gange tager kvalmen og ondt i maven overhånd, så barnet/den unge ikke kan komme afsted. Nogen gange har barnet svært ved at falde i søvn om aftenen, fordi tankerne myldrer afsted. For nogle børn og unge viser det sig altid om morgenen, før skoledagen begynder. Det kan være at barnet/den unge har så svært ved at komme i skole, og er begyndt at have en del skolefravær

For mange unge, kan angsten vise sig i form af tankemylder, oplevelse af altid at være på vagt eller måske hele tiden tænke på, hvad de andre tænker om én selv. Ængstelighed og angst, kan se ud på mange måder, og kan opleves i særlige situationer eller det kan føles som en konstant anspændthed i sind og krop.

Ofte har et yngre barn være igennem et længere forløb hos egen læge og på sygehuset for at få undersøgt, om der er en fysiologisk grund til mavepine. Når jeg møder børnene, er det fordi, der ikke er fundet nogen fysiologisk grund. Hvis mavepinen hænger tæt sammen med bestemte situationer, kan der være tale om angst og ikke en fysisk lidelse.

Børn kan dog også være ængstelige, meget nervøse eller generte uden at have ondt i maven.

Hvordan behandler man angst?

Uanset hvilke symptomer barnet eller den unge viser, så er den gode nyhed, at angst kan behandles med samtaleterapi. Særligt er der tro terapiformer, som har vist sig at være gode til behandling af angst: kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi og hypnoterapi.

Du kan høre en mor beskrive sit barns symptomer her, i en podcast fra Børnepsykologi, hvor Rasmus Alenkær og jeg snakker med en mor om angst for at gå i skole.