Når jeg behandler angst, tristhed, følelsen af stress eller andre ubehagelige følelser tager jeg udgangspunkt i den kognitive psykologiske ramme. Her er der særligt to metoder, som vi fra forskningens side ved virker bedst muligt og det er:

• Kognitiv adfærdsterapi
• Metakognitiv terapi

Der er tale om to terapiformer, som er i familie med hinanden, men som fokuserer forskelligt i sin forståelse af problemet og i behandlingen. Når jeg vurderer hvilken terapiform vi skal arbejde med, tager jeg højde for hvilken slags problematik barnet kommer med: er der tale om helt generel tristhed? Om en specifik fobi? Om OCD? Om tankemylder og mange bekymringer dagen lang? Eller andet? Har barnet været i behandlingsforløb tidligere og hvordan virkede det? Kan barnet fortælle, hvad det tænker, eller oplever det bare stort ubehag uden tanker?

Der er mange elementer at overveje, og for nogen vil den ene metode virke godt, mens andre bedre kan lide og forstå den anden. Vi undersøger derfor i fællesskab, i løbet af vores forsamtale, hvilken vej vi skal gå.

Angstbehandling i gruppe eller individuelt

Behandlingen foregår som et samtaleforløb mellem barnet og mig. Jo yngre barnet er, jo mere er en eller begge forældre med. Ofte kan det være en fordel, at jeg taler alene med barnet.

Som udgangspunkt foregår al behandling i min klinik på Maglekildevej, men hvis jeg vurderer, at et gruppeforløb vil være det mest optimale, kan det være jeg henviser til et gruppeforløb hos Cool Kids klinikken i Roskilde, som jeg har samarbejde med og afholder grupper hos.

Kognitiv adfærdsterapi til børn

I kognitiv adfærdsterapi arbejder vi med tankerne. Det betyder, at vi undersøger dem og finder ud af, om de er realistiske. Hvis de ikke er det, arbejder vi med at finde mere realistiske og hjælpsomme tanker. Samtidig arbejder vi med at afprøve tankerne i forhold til virkeligheden – det vi kalder eksponering. Nogle børn har meget svært ved at finde frem til deres tanker, og i så fald arbejder vi med oplevelser og med kroppen. Der er således flere forskellige veje ind i arbejdet med angst, tristhed og andre ubehagelige følelser, og jeg tager altid udgangspunkt i det, som barnet eller den unge viser mig, kan være en vej ind. De tanker børn ofte deler med mig, er tanker som: ”Hvad hvis de andre griner af mig?”, ”Hvad hvis jeg svarer forkert, når læreren spørger mig om noget?”, ”Min mor tager ikke sin telefon – hun er nok kommet ud for en ulykke”, ”jeg kan ikke sige noget i klassen, for min stemme lyder helt vildt mærkelig”, ”Jeg ved ikke hvad jeg skal svare, hvis de andre spørger, hvorfor jeg ikke har været i skole” osv. Men ofte ved barnet ikke helt selv, hvad tanken er, det er bare møg-ubehageligt. Som Anton på 13 år sagde forleden, så kan det være, at det eneste, man tænker er: ”Fuck, mit liv!”.

Metakognitiv terapi til børn

I metakognitiv terapi arbejder vi ikke direkte med tankerne, men derimod med tankerne om tankerne. Det vil sige, vi arbejder med at finde frem til triggertanker, som udløser en lang række af skrækindjagende tanker: ”ingen kan lide mig”, ”jeg er ikke god nok”, ”jeg kan ikke klare det”, ”alle tænker dårligt om mig”, ”hvis jeg ikke puster ud, når jeg går forbi en hjemløs, bliver jeg det selv” osv. Derefter arbejder vi med teknikker til at lade tankerne være – ikke at give dem opmærksomhed, men bare lade dem passere, som enhver anden tanke, som popper op i vores hoveder. Barnet eller den unge får på den måde mere kontrol over sine egne tankeprocesser. Det er min erfaring, at terapiformen er særlig hjælpsom ved tankemylder og OCD.