Spring til indhold
forsamtale

Forsamtale

Forsamtalen foregår med barnet og mindst en forælder

Hvad skal vi med en forsamtale?

Lære hinanden at kende

I en forsamtale skal vi først og fremmest lære hinanden lidt at kende. Det er vigtigt, at dit barn (uanset alder) får lov til at se mig an, inden I laver en aftale om et forløb hos mig. 

Derfor bruger vi lidt tid på at snakke om forskellige ikke-svære ting, så dit barn kan lande i den nye situation. Det kan være mærkeligt at skulle snakke med en fremmed om noget der er svært, og derfor er det vigtigt, at vi lærer hinanden at kende lidt først.

Undersøge det, der driller

En forsamtale er selvfølgelig også nødt til at handle om det, der er svært og det der driller.  

Jeg skal forstå, hvad det er, der driller, hvornår, hvor, med hvem, hvordan, i hvilken grad, og meget mere. Derfor har jeg brug for både at høre hvad barnet eller den unge selv fortæller, men også hvad du som forælder oplever. 

 På baggrund af det foretager jeg en vurdering af, hvordan jeg bedst kan hjælpe dit barn og dig. 

Hvordan kommer vi så videre?

I slutningen af forsamtalen snakker vi om hvad der bedst muligt kunne hjælpe dit barn eller dig som forælder.

Nogen gange foreslår jeg et samtaleforløb for barnet/den unge, andre gange kan det være mere relevant med nogle rådgivningssamtaler kun med dig/jer som forældre. 

Det er meget vigtigt, at dit barn har tillid og lyst til at snakke med mig. Det skal man have mulighed for at tale med sine forældre om, når jeg ikke hører det.

Derfor sender jeg jer ud af døren med et forslag til en plan, og så kan I tage en beslutning, når I har snakket om det.

Forsamtalen indleder altid et behandlings- eller rådgivningsforløb, og foregår stort set altid med barnet.

Tine Basse Fisker

Maglekildevej 5A, 4000 Roskilde

Telefon: 22 40 84 24

Mail: tine@bassefisker.dk

CVR: 33813740